BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er samarbejde din stærke side og ønsker du et job, hvor du bliver vist tillid og må tage ansvar?
Hos Resolux Group har vi travlt, ordremængden er stærkt stigende samtidig med, at vi har flere interne projekter igang, som øger mængden af opgaver på vores lager. Vi søger derfor en faglært/tillært lagerassistent, som kan indgå i vores nuværende team, bestående af 3 faste medarbejdere + 6 løst-ansatte.
HVERDAGEN
I tæt samarbejde med vores teamleder for lageret vil du komme til at arbejde bredt med lageropgaver. Din hverdag vil bestå af følgende opgaver:
- Varemodtagelse og kontrol
- Forsendelse inkl. fakturering i Navision
- Lokationsstyring
- Pluk og pak
- Kitting af ordrer
- Lastning og losning af transporter
- Øvrige småopgaver efter behov
Herudover vil vi gerne, at du kan afløse vores teamleder ved fravær samt bistå med montage-opgaver ved spidsbelastninger. Du vil også spille en væsentlig rolle i forbindelse med to forestående projekter: implementering af nyt ERP-system inkl. håndscannere samt flytning til nye lokaler.
DIN FAGLIGHED
Bredden i opgaverne kræver en solid lagererfaring. Vi forestiller os derfor, at din baggrund ser nogenlunde således ud:
- Uddannet/tillært lager- og logisitik assistent eller tilsvarende uddannelse med en bred erfaring i alle opgaver på et lager
- Har arbejdet med lagermodulet i Navision eller andet ERP-system
- Har erfaring med brug af håndscanner
- God til at køre truck – truckcertifikat er en selvfølge (kørekort er påkrævet)
- Generelt interesseret i at arbejde med IT og kender til Microsoft Office-pakken
- Du taler og skriver dansk, og gerne engelsk, da nogle kolleger i andre afdelinger er engelsk-talende
DIN PERSONLIGHED
Hvem du er som menneske, er meget vigtigt for os, så vi sikrer os, at du kan få succes i jobbet. Forhåbentlig ser du dig selv på følgende måde:
- Arbejder struktureret og har fokus på detaljerne i opgaven
- Ser helheder og er fleksibel, så teamet fungerer og alle opgaver bliver løst
- Bevarer overblikket, når der er flere opgaver i gang på samme tid
- Er bevidst om, hvordan du kommunikerer, så vi altid holder den gode tone og sikrer, at alle forstår
- Ser muligheder og tænker ”yes-we-can”, så vi får løst opgaverne på en effektiv måde
VI TILBYDER:
Der er tale om et fuldsjob med stor grad af fleksibilitet. Vi har flextid, så du kan placere din arbejdstid i tidsrummet kl. 05.00 – 16.00 efter aftale med dine kolleger. Arbejdspladsen ligger pt. i Ørbæk, men ca. 1. oktober flytter vi til Nyborg, tæt på tog- og busstation.
Arbejdsmiljøet hos Resolux er uformelt med en god og humoristisk omgangstone. Vi er alle lige og kan tale frit med hinanden. Vi tænker meget på den enkelte og det hele menneske. Derfor har vi også retningslinjer, som giver store fordele for vores medarbejdere, bl.a. en attraktiv barselspolitik.
Løn er individuel i forhold til kvalifikationer. Ansættelse sker på funktionærlignende vilkår. Du tilbydes en attraktiv pensionsordning inkl. sundhedsforsikring og tandforsikring, muligheden for at deltage i en fleksibel frokostordning samt massage.
HVAD GØR DU
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Teamleder Mads Grønlund på tlf. 2211 0390 eller Global HR Manager Karin Damsgaard på tlf. 3026 3797.
Lyder jobbet attraktivt for dig, beder vi dig sende din ansøgning med CV via linket ”SØG STILLINGEN”. Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger via mail eller personlig henvendelse pga. Persondatalovgivningen. Vi ønsker at ansætte hurtigst muligt og indkalder løbende til samtale, men sidste ansøgningsfrist er den 6. august 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nyborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Resolux ApS, Tjørnevej 6, 5853 Ørbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://resoluxaps.hr-on.com/show-job/155513?linkref=121437&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874121