Genopslag - Juulskov Huset søger en vågen natholdsmedarbejder i barselsvikariat

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at blive en del af en spændende og udfordrende hverdag, så har vi måske stillingen til dig?

Juulskov Huset varetager behandling og udvikling af børn og unge, der har været udsat for omsorgssvigt, med relations- og tilknytningsforstyrrelser. Juulskov Huset er et høj specialiseret tilbud i Region Syddanmark under Nyborg Kommune.

Der er tale om børn og unge, der udviser betydelige kontakt-, udviklings- og adfærdsvanskeligheder. Børnene er ofte i fejludvikling på de følelsesmæssige, sociale og kognitive områder med stort behov for omsorg, kærlighed, forudsigelighed og massiv støtte til trivsel og udvikling.

Vi er et åbent hus, hvor børnene er sammen i et rummeligt, forudsigeligt og struktureret miljø, for at minimere ydre og indre kaos for børnene. Huset rummer både en behandlings- og nærmiljøafdeling, akutfunktion og aflastning. 

Behandlingsarbejdet tilrettelægges ud fra det enkelte barns behov, udviklingspotentiale og nærmeste udviklingszone. Pædagogisk- og behandlingsmæssigt tager vi primært afsæt i den neuroaffektive udviklingspsykologi med anvendelse af differentierede pædagogiske tiltag lige fra miljøterapi og neuropædagogik. Vi arbejder med risikovurderinger, som vurderes ved hvert personaleskifte. 

Juulskov Huset er beliggende i Refsvindinge i dejlige omgivelser. Vores børnegruppe er lige nu på 14 børn mellem 10 og 17 år. Børnene er vores kerneopgave, og vi arbejder ud fra et anerkendende grundsyn og vægter det gode børneliv og miljø meget højt.

Følgende er primære opgaver for nattevagten:

  • Tilsyn med børnene hele natten og er nærværende, omsorgsfuld og empatisk i dit samvær med børnene
  • Følger op på de børn, som kan vågne i løbet af natten, når og hvis de har behov for voksenkontakt
  • Huset bliver nulstillet hver nat ved, at du har de praktiske opgaver; såsom at gøre huset hyggeligt, oprydning, samt andre praktiske opgaver
  • Ansvar for tøjvask for de yngste børn
  • Laver morgenmad, hvor der enten bliver bagt friskt morgenbrød, så huset dufter dejligt, og i det hele taget skaber en dejlig morgen
  • Ansvar for rengøringsopgaver, f.eks. køleskabe, køkkenskabe og ovne
  • I samarbejde med kolleger fra de pædagogiske morgenpersonale, bliver børnene vækket stille og roligt og får sendt børnene godt afsted i skole
  • Deltager i natholdsmøder

Krav til vores nattevagt:

  • Har IT-kendskab på brugerniveau, herunder kendskab til Outlook 
  • Har erfaring med arbejdet med udsatte børn og unge
  • Kan arbejde alene, men har en rådighedsvagt tilgængelig ved behov
  • Er en varm, omsorgsfuld, anerkendende og tydelig voksen
  • Har lyst til og evner at arbejde om natten, med et hvil på 29 minutter, hvor du stadig er tilgængelig for børnene
  • Er struktureret og organiseret
  • Er rolig, nærværende og ikke mindst kærlig og kan stå roligt i børnenes uro
  • Tror på, at tingene lykkes i samarbejde
  • Har førstehjælpskursus
  • Har kørekort

Det kan vi tilbyde:

  • En fantastisk skøn børnegruppe med individuelle og fælles gode ressourcer og store udfordringer
  • Et stærkt team af fagligt yderst kompetent personale med stor samarbejdsvilje
  • En spændende og udfordrende hverdag
  • Et ledelsesteam og en personalegruppe, hvor der er sat stort fokus på personalets trivsel, udvikling, fælles retning, fundament og værdisæt.

Der er altid børn på Juulskov Huset, da vi fungerer som akutinstitution for Nyborg kommune. Det betyder, at det er en omskiftelig hverdag. Der er ansat pædagoger, psykologer, studerende, nattevagter, køkkenpersonale, pedel, administration og ledelse. 

Yderligere information:
Natholdet arbejder hver anden uge i en 7-7 ordning. Stilling er for nuværende i de ulige uger, i tidsrummet kl. 22:30-8:00. 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest og straffeattest skal forevises inden ansættelse.

Har du spørgsmål til stillingerne, kan du kontakte afdelingsleder Søren Kjær Hansen på tlf. 2383 1029 eller leder Tine Lundgreen på tlf. 2490 2052.

Ansøgningsfrist 13. august 2023
Ansættelsessamtaler afholdes løbende 
Tiltrædelse snarest muligt 

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Du søger jobbet ved at trykke på knappen "Send ansøgning/Søg jobbet". Du udfylder den formular, der kommer frem. Her skal du også vedhæfte din ansøgning og CV.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8bc821c4)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nyborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Nyborg Kommune - Juulskov Huset, Skolevænget, 5853 Ørbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=8bc821c4&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5864609

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet