BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Den kommunale Sygepleje søger sygeplejersker, som har lyst til at være en del af udviklingen i det nære sundhedsvæsen, hvor flere og flere borgere har behov for en bred vifte af sygeplejeydelser tæt på deres egen hverdag enten i eget hjem eller i en af de kommunale sygeplejeklinikker. Den Kommunale Sygepleje udvikler sig hurtigt med komplekse borgerforløb, som kræver en høj faglighed.
Da flere af vores kollegaer skal på barsel og andre skal efteruddannes, søger vi derfor nye kollegaer.
Om stillingerne
Stillingerne er:
- Primært dagvagter, med få aften- eller nattevagter og weekendvagter hver 2., 3. eller 4. uge alt efter dit ønske.
- Primært aftenvagt med få dag- eller nattevagter og weekendvagt hver 2., 3. eller 4. weekend alt efter dit ønske.
Vi søger sygeplejersker som ønsker at møde borgere i private hjem i alle livets faser samt varetage opgaver med sygepleje på vores Rehabiliteringscenter Bakkegården, som er en del af den kommunale sygepleje. Vi tilrettelægger gerne opgavevaretagelsen i den samlede sygepleje efter de præferencer og kvalifikationer medarbejderne har. Derudover kan der også være arbejde i sygeplejeklinik og som sygeplejerske i vores akutfunktion i kommunen.
Der arbejdes rehabiliterende i sygeplejen dvs. vi arbejder vedvarende på at øge borgerens evne til at håndtere egen sygdom og sundhed.
Om dig
Vi søger dig, der:
- Er faglig ambitiøs, og kan arbejde såvel selvstændigt som tværfagligt og kan koordinere den sygeplejefaglige indsats sammen med andre aktører.
- Ser dokumentation som et middel til at øge kvaliteten i sygeplejen.
- Trives med at kunne arbejde med en bred vifte af sygeplejefaglige problemer med mange typer mennesker og deres pårørende.
- Brænder for at arbejde rehabiliterende og forebyggende.
- Har erfaring som sygeplejerske fra primær sundhedssektor/geriatri/medicinske speciale/akut afsnit.
- Er positiv og reflekterende og kan agere i en travl hverdag
Om os
I den udekørende del af Den kommunale Sygepleje i Faaborg-Midtfyn kommune har vi ansat i alt ca. 70 sygeplejersker, fordelt på 2 ind-mødesteder i Ringe og Faaborg samt Rehabiliteringscenter Bakkegården. I hverdagen arbejder vi tæt sammen for at løse vores kerneopgave med størst mulig kvalitet og effektivitet. Kompleksiteten i hjemmesygeplejen øges med udviklingen af det nære sundhedsvæsen, og vi ønsker at være en aktiv medspiller i den udvikling, og det håber vi, at du gerne vil være en del af.
Vi har fokus på borgeren og kvaliteten i de sygeplejefaglige opgaver, både når vi arbejder monofagligt og på tværs i samarbejde med rehabiliteringscenter, hjemmepleje og træningsområder samt eksterne samarbejdspartnere. Vi har en nærværende og involverende ledelse og vi har fokus på et godt arbejdsmiljø og trivsel i hverdagen.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst - den kommunale overenskomst har en centralt forhandlet grundløn, som er lidt højere end i regionen, specielt efter nogle års anciennitet.
Forventet tiltrædelse den 1. oktober 2023 eller efter aftale.
Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske
Arbejdssted: Den kommunale Sygepleje i Ringe, Floravej 17a, 5750 Ringe
Arbejdstid: Efter aftale
Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder i Sygeplejen i Ringe Tina Christensen på tlf. 72535859.
Ansøgning
Send din ansøgning med bilag elektronisk. Den skal være os i hænde senest d. 26.9.2023 kl. 12. hvis man ønsker at være i betragtning til jobsamtale d. 28.9.2023 og 29.9.2023 om formiddagen, herefter løbende samtaler de kommende måneder.
Tilbydes du stillingen indhentes de nødvendige straffeattester, autorisationsbevis, samt kopi af kørekort.
Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Vi har røgfri arbejdstid og du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nyborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Faaborg-Midtfyn Kommune, Fåborgvej 19, 5854 Gislev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://faaborgmidtfyn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=3f8e7e00-9c7b-4d42-a03c-f2903da62226
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891009