Faaborg-Midtfyn Kommune søger en udviklingskonsulent til Fællessekretariatet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at understøtte Socialområdet? Har du erfaring med udvikling og implementering af strategier, projekter og indsatser i en kommune? Vil du løse opgaver udmøntet af Faaborg-Midtfyn Kommunes Socialplan? Så skal du søge denne stilling!

Om jobbet
Som udviklingskonsulent kommer du til at koordinere og styre projekter og initiativer udmøntet af Faaborg-Midtfyn Kommunes Socialplan. Det kan bl.a. omhandle fritidsjobs for udsatte unge, medarbejdertrivsel og kvaliteten af sagsbehandling m.v.

Du bliver en del af Fællessekretariatet, der består af 42 medarbejdere, der dagligt understøtter Faaborg-Midtfyn Kommunes borgere og organisation på tværs af fagområderne Opvækst og Læring, Sundhed og Ældre samt Socialområdet.

Din primære opgave bliver at udvikle og implementere nye samt eksisterende projekter og initiativer. Du skal være i stand til at matche borgernes, ledelsens og politikeres behov, ved involvering af relevante aktører og god facilitering. Dine opgaver tager udspring af kommunens Socialplan.

Socialplanens 3 hovedpunkter:

  • Livskvalitet og fællesskaber
  • Sammenhæng, tryghed og tillid
  • Potentiale og kompetencer
I samarbejde med kommunens politiske og administrative ledelse, samt dine kollegaer i Fællessekretariatet, kommer du til at beskæftige dig med forskellige spændende initiativer, som alle er med til at sikre en god forbindelse mellem borgeren og kommunen. Den nye Socialplan har blandt andet ambitioner om, at skabe mere transparens i sagsbehandlingen ved at involvere borgeren og dennes netværk mere i forløbet.

En anden større opgave er arbejdet med datadrevet opfølgning og evaluering af progression i borgernes handleplaner, herunder ligeledes en tæt opfølgning af forebyggende indsatser og udvikling eller afvikling heraf.

Du bliver en del af et team af medarbejdere, der alle arbejder ind mod Socialområdet, og som du vil have et tæt samarbejde med i understøttelsen og udviklingen af kommunens sociale indsatser.

Vi søger dig, der:
  • Har indgående viden om Socialområdet via en relevant uddannelse, gerne på kandidatniveau eller professionsbachelor med en overbygning samt erfaring med at arbejde i en forvaltning.
  • Har stærke processuelle kompetencer og stor erfaring med projektledelse samt udviklings- og implementeringsopgaver. Du kan planlægge, strukturere og koordinere indsatser.
  • Har stærke kommunikative kompetencer såvel mundtligt som skriftligt, hvor du kan håndtere og skrive politiske sager og kan målrette kommunikation til forskellige målgrupper - fra ledelse til medarbejdere i driften.
  • Kan begå dig og bevare overblikket i en politisk styret organisation, hvor forventningerne er høje, og hvor opgaverne kan komme hurtigt og med stor variation. Du tænker helhedsorienteret og på tværs og evner omstilling og ændring i prioriteringer.
  • Er relationsstærk og imødekommende. Du kan samarbejde med mange forskellige personer og faggrupper, og du kan bygge bro mellem mange forskellige interessenter – både indenfor og udenfor kommunen.
  • Har evne til at ”følge tingene til dørs” og høj grad af selvledelse i opgaven.
  • Har konsulentfaglighed, herunder flair for facilitering af møder og processer.
  • Vægter et godt kollegialt fællesskab, hvor der er plads til både humor og professionel opgaveløsning.
Der er tale om en meget alsidig stilling, som kræver et stort overblik, engagement, flair for at kommunikere med mange mennesker og ikke mindst erfaring fra at arbejde med projekter og udviklings- og implementeringsopgaver. Der er mange skift mellem forskellige opgaver og aktører, og det er væsentligt, at du trives med denne foranderlighed og kan se fordelen i at have mange bolde i luften på samme tid.

Faaborg-Midtfyn Kommune
I Faaborg-Midtfyn Kommune engagerer vi os – i vores kolleger, i vores opgaver og i borgere og virksomheder i kommunen. Vores ambition er, at det i Faaborg-Midtfyn skal være muligt at leve og udleve sin egen version af det gode liv.

Vi vil være det sted, som omverdenen kigger til for at blive inspireret til et liv i stærke fællesskaber med bæredygtig udvikling, spirende iværksættere og en stolt kulturarv. Et liv, hvor vi både kan udfolde os i fællesskaberne og finde ro i naturen – et liv i balance. Det er grundelementerne i kommunens udviklingsstrategi Sammen skaber vi det bedste sted, som vi hver dag arbejder på at gøre til virkelighed.

Ansættelsesvilkår
I Faaborg-Midtfyn Kommune bydes du velkommen til en levende arbejdsplads med fokus på tillid, tryghed og en positiv indstilling, og hvor vi hjælper hinanden til at lykkes i hverdagen. Organisatorisk vil du referere til teamleder i Fællessekretariatet, mens de faglige opgaver vil koordineres i tæt samspil med chef for Socialområdet.

Der er tale om en fast stilling på 37 t/ugentlig med opstart pr. 1. august 2023 eller hurtigst muligt derefter. 

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Arbejdspladsen er fysisk placeret på Skolevej 6, 5856 Gislev, men mødeaktiviteter vil jævnligt foregå på tværs af kommunens geografi.
Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder med en fleksibel tilgang til arbejdsplads og -tid, som vi oplever, giver værdi til såvel opgaveløsning som medarbejdere.

Vi tilbyder dig
  • Spændende konsulentopgaver med samarbejde og frihed i opgaveløsningen, eksempelvis projektledelse, ledelsesunderstøttelse, politisk betjening, facilitering af møder og generel faglig udvikling af Socialområdet.
  • Mulighed for personlig og faglig kompetenceudvikling.
  • Et professionelt miljø, hvor bl.a. stærk faglighed, helhedsorienteret tilgang og samarbejde på tværs er i højsædet.
  • Ansættelse i Fællessekretariatet med kolleger, der har høj faglighed ud over det sædvanlige, rig mulighed for sparring, et skarpt øje for borgerne og en arbejdsglæde, der rummer plads til forskellighed.
Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Stine Damgaard Frandsen på tlf. 72 53 88 21 eller sekretariatsleder i Fællessekretariatet Søren Heide Petersen på tlf. 72 53 47 92.

Ansøgning
Send din ansøgning med bilag elektronisk via linket nedenfor. Din ansøgning skal være os i hænde senest d. 18. juni 2023.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 25 og i uge 26. Der vil være en case ved anden ansættelsessamtale.  
Vi forventer, at du har kørekort, da Faaborg-Midtfyn Kommune er en geografisk stor kommune.

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Vi har røgfri arbejdstid og du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nyborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Faaborg-Midtfyn Kommune, Skolevej 6, 5854 Gislev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://faaborgmidtfyn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=b68e6a54-a7f9-44ba-b056-21714e3525c0

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845352

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet