BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du fagligt stærk og sprudlende fuld af energi – så er du måske vores nye kollega!
Børnehaven Åhaven er et hus med personale, der har været her i flere år. Fællesskabet er stærkt og lige nu er vi optagede af den neuroaffektive tilgang til barnets udvikling. Vi øver os hver dag i at blive lidt bedre.
Vi søger en pædagog, der kan se sig selv i disse udsagn:
- Jeg er faglig stærk og brænder for pædagogfaget – og den nære kontakt til børnene
- Jeg er rummelig og nysgerrig overfor børn, kolleager og forældre
- Det er ok, jeg begår fejl – jeg øver mig
- Jeg ved, at kontakten til børnene fås i børnehøjde, på gulvet eller måske i mudderleg på legepladsen
- Jeg byder ind med god idéer og sjove påhit – og jeg ved, mine kollegaer er positivt indstillet
- Jeg beder om hjælp hos mine kollegaer og hjælper naturligvis, når der er behov
- Jeg er en synlig voksen og aktiv blandt børn og forældre
- Jeg vægter forældresamarbejdet højt og tager altid udgangspunkt i, at forælder er de vigtigste samarbejdspartnere, der vil deres børn det allerbedste
- Jeg har et positivt livssyn, empati og evne til at skabe tillid og arbejdsglæde
- Jeg ser muligheder frem for begrænsninger
- Jeg kan formulere mig skriftligt og er bevidst om vigtigheden af det skriftlige arbejde
- Jeg har nogenlunde flair for IT
- Jeg er til udeliv, bål og bevægelseslege i det fri
- Jeg kan, eller øver mig i, at argumentere pædagogisk bevidst for mine handlinger og beslutninger i hverdagen
Vi ved, det lyder som om vi synes, du skal kunne det hele. Og ja, vi stiller store krav til os selv og hinanden, men vi passer godt på hinanden og bakker op og støtter i alt dét, vi hver især øver os i.
Vi kan tilbyde:
- En børnehave med stort fokus på børneperspektivet – vi øver os i, at hverdagen foregår i børnehøjde
- En arbejdsplads, hvor den neuroaffektive tilgang er bærende
- En personaleflok, der er tydelige og mener, hvad vi siger sammen med børnene
- En kompetent, fagligt dygtig og engageret personalegruppe, der løfter i flok og drager omsorg for hinanden
- Et børnehus med god energi, hvor vi øver os i at bevæge os endnu mere sammen med børnene
- Et hus, hvor der er plads til dine nye idéer og vi håber, du altid vil stille spørgsmålstegn til hverdagen
- ….. og ikke mindst 50-70 skønne børn i alderen 3-6 år og deres forældre, der bakker godt op om Åhaven og dens virke.
- Kaffe eller andet godt, og god stemning hver dag!
Yderligere information:
Stillingen er på 32-37 om ugen.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest og straffeattest skal forevises inden ansættelse.
Har du lyst til at søge stillingen? – så vil vi meget gerne møde dig. Giv os et kald og kom på besøg. Du kan fange os på telefon: 6333 7397 eller 4038 2455. Du kan spørge efter Mira, der er leder eller Dorthe, der er souschef – og så vil vi alle se frem til at møde dig!
Ansøgningsfrist mandag 20. november 2023
Samtaler afholdes torsdag 23. november 2023 om eftermiddagen
Tiltrædelse 1. januar 2024 eller efter aftale
Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.
Du søger jobbet ved at trykke på knappen "Send ansøgning/Søg jobbet". Du udfylder den formular, der kommer frem. Her skal du også vedhæfte din ansøgning og CV.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=071a5d54)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nyborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Nyborg Kommune - Åhaven - Det grønne børnehus, Sentvedvej, 5853 Ørbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940063