4kløverskolen afdeling Ørbæk søger lærer til overbygningen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at gøre en forskel for de ældste elever i folkeskolen? 
Er du gennemsyret af et ungesyn, hvor meningsfulde læringsfællesskaber, nysgerrighed og autencitet er vigtige pejlemærker i din undervisning? 
Så er stillingen på 4kløverskolen måske noget for dig.

4kløverskolen søger en lærer, som har undervisningsfagskompetence i fagene matematik, biologi, geografi og gerne fysik/kemi. Undervisningen vil primært foregå på 6. til 9. klassetrin, og det vil være en klar fordel, at du matcher førnævnte klassetrin pædagogisk og didaktisk. Det vil også være et plus, at vores nye kollega er stærk på IT og digitalisering.

Udover førnævnte faglige kompetencer er vi interesseret i dig, som kan skabe tydelige strukturer, og udøve klasserumsledelse og derigennem understøtte elevernes udvikling, samt faglige og sociale trivsel. Til dette arbejde har vi som grundsyn udgangspunkt i den kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik.

Som ny lærer på 4kløverskolen skal du være indstillet på at arbejde i forpligtende kollegiale fællesskaber, hvor der er plads til det individuel såvel som fælles forberedelse og evaluering af undervisningen. 

4kløverskolens tre strategiske fokus- og indsatsområder er:

  • Fagligt løft med fokus på læringsprogression og positiv undervisningseffekt for alle elever.
  • Samarbejde på tværs af afdelingerne til gavn for såvel elever som medarbejdere.
  • Projektorienteret undervisning med fokus på elevernes mange talenter.  

Om skolen:
4kløverskolen er en landsbyordning på tre matrikler i Ørbæk og Frørup, der ligger i den sydlige del af Nyborg Kommune. Skolen har ca. 440 elever og 60 medarbejdere og består af to skolematrikler: Afdeling Ørbæk med 0.-9. klasse og afdeling Frørup med 0.-6. klasse og dertil tilknyttet Børnehuset Skattekisten med vuggestue og børnehave. Afdeling Ørbæk og afdeling Frørup har begge egen SFO, der har god opbakning fra eleverne.

Skolen er bl.a. kendetegnet ved at have et højt fagligt niveau, et veluddannet og ambitiøst personale og en engageret institutionsbestyrelse. Desuden har vi særdeles gode fysiske rammer både inde og ude. Skolen råder over idrætshaller på begge matrikler og har i Ørbæk PLC integreret i det lokale folkebibliotek, der findes i tilknytning til skolen.

Yderligere information
Stillingen er en fuldtidsstilling. 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest og straffeattest skal forevises inden ansættelse.

For yderligere oplysninger om stillingen bedes du kontakte afdelingsleder for overbygningen Christian Bjerregaard Uggerby på tlf. 2361 5971 eller skoleleder Jennie Thomsen på tlf. 2466 2149.

Ansøgningsfrist 22. august 2023
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag 30. august 2023 fra kl. 15
Tiltrædelse 1. oktober 2023

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Du søger jobbet ved at trykke på knappen "Send ansøgning/Søg jobbet". Du udfylder den formular, der kommer frem. Her skal du også vedhæfte din ansøgning og CV.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=4e17a14d)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nyborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Nyborg Kommune - 4kløverskolen, afdeling Ørbæk, Langemosevej, 5853 Ørbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=4e17a14d&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5887881

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet